Poetisk nord (altid) – en lyrisk hälsning från Danmark

Der et sted i Norden,

min indre kompasnål altid peger mod:

Fra Københavns stræder og kajer

flyver mine tanker ud over sundet,

til det så nære og fjerne naboland,

nordover langs skærgårdens klipper,

over dybe skove, sorte søer, rødmalede huse ...

Jeg lander på Tossebergsklättens tinde,

skuer ud over Värmlands blide bakker,

mod Fryken, Finnskogen, Mårbacka

og fornemmer fjeldenes nærhed ...

Bevæger mig nu det sidste stykke;

til Torsby, Fensbol, Heidruns:

Dér findes en tryghedens have,

hvor Bengt altid vil tage imod;

hvor jeg altid er velkommen.

Der vil han altid være,

min nordiske digterven, for mig,

for os, for hele den store verden.

Her sidder vi i det fredfyldte grønne

og fikar og gransker ordenes betydninger,

deres uendelige muligheder.

Vi står på scenen og deler vore drømme,

som forplanter sig til lyttende sjæle,

i haven, i Värmland, Norden, verden ...

Her vil Bengt altid være,

altid i færd med at destillere naturen,

stedets ånd og menneskers færden

til ren poesi.

Det steds koordinater er gemt i mit hjerte;

en sikker havn på et uroligt hav,

jeg altid ønsker at vende tilbage til.

En akse fra København til Torsby

holder holder mit Norden sammen,

min tro på poesien og det gode;

altid.

   Jens Fink-Jensen, dansk poet